Solen bryder frem

Jørgen Brynjolf Kalundborg Andet

Maleren Jørgen Brynjolf (1931-93) blev i 1981 valgt til at udsmykke en gavl på Sigrid Undset Skolen på Fr. Andersensvej. Det resulterede i det store, keramiske relief Solen bryder frem. 

Efter at være flyttet til Odsherred i 1975 blev Brynjolf i sine billeder meget optaget af dramatikken i skyer og himmel, og keramikrelieffet er en stiliseret og rytmisk hyldest til den frembrydende sol udført i glaserede Höganäs-klinker. På skitsen, der findes i KØS-samlingen i Køge, har Brynjolf noteret arbejdstitlerne Den vingede sol og En sol der flyver. Udsmykningen bærer et vist slægtskab med det keramikrelief, han i 1986 udførte til Havnsø Hotel. 

  • Solen bryder frem

    Frederik Andersensvej 1, 4400 Kalundborg