Sigrid Undset

Hanne Varming Kalundborg Skulptur

Billedhuggeren Hanne Varming (1939-2022) var 1962-86 gift med Erik Varming, og mens de boede ved Dalby Strand, udførte hun flere offentlige kunstværker til Kalundborg.

Samme år blev en bronzeskulptur af Sigrid Undset opstillet foran Sigrid Undset Skolen på Fr. Andersensvej. Skulpturen viser en hatteklædt Sigrid Undset med sin lille, handicappede datter Tulla i armene. Hanne Varming har i skulpturen fastholdt historien om Sigrid Undset, der i 1928 modtog Nobelprisen i litteratur og for pengene oprettede en fond til støtte for dem, der ville have deres handicappede barn boende hjemme. Da Åndssvageforsorgen i 1964 omdannede en kuldsejlet privatskole til Sigrid Undset Skolen i Kalundborg, fik skolen sit navn netop på grund af Sigrid Undsets engagement i handicapsagen.

Til fejringen af forfatteren Sigrid Undsets 100-årsdag i 1982 udførte Hanne Varming et bronzerelief, som blev opsat på Sigrid Undsets fødehjem på Torvet.

En bronzeskulptur af sønnen Hans Jakob blev 1977 opstillet foran plejehjemmet Solgården på Lundevej. Da plejehjemmet lukkede i 2005, blev skulpturen flyttet til det nyopførte plejecenter Jernholtparken på Røsnæsvej, hvor den nu står indendørs i indgangspartiet.

  • Sigrid Undset

    Frederik Andersensvej 1, 4400 Kalundborg