Foran Helix Lab, Campus Kalundborg 3 blev Per Ahlmanns stentøjsskulptur Perspektivomvenderen opstillet sommeren 2024 i forbindelse med Lundbye Kunstfestival. Om skulpturen fortæller kunstneren, at den er en fabulerende hyldest til den kraft i menneskets natur, der fremdriver og kombinerer filosofi, videnskab og kunst. En skabende nysgerrighed - en længsel efter nye vinkler på eksistensen og verdens beskaffenhed.