Biografer

På denne side kan du gå på opdagelse i Kalundborgs biografverden og finde det helt rigtige sted til en god filmoplevelse. Du kan se, hvor biograferne ligger, og finde din næste filmaften lige her.

Hvad skal du vide om biografer i Kalundborg?

I Kalundborg Kommune finder du to aktive biografer, der på hver sin måde bidrager til det lokale kulturliv. I Kalundborg ligger Kino Den Blå Engel med et varieret filmprogram og kulturelle arrangementer i en stemningsfuld ramme midt i byen. I Gørlev har Den Gamle Biograf bevaret sin historiske karakter og danner i dag ramme om filmklub og kulturelle aktiviteter. Tilsammen giver de to biografer mulighed for både klassiske biografture og særlige oplevelser med lokalt præg – uanset om du er til de nyeste premierefilm, dokumentarer, koncerter eller foredrag.

Film under åben himmel? Ja tak!

Vidste du, at du selv kan arrangere udendørs filmvisning i Havneparken? I Havneparken i Kalundborg står en stor udendørs skærm til rådighed – og den kan du også bruge! Skærmen har tidligere været brugt til både filmvisninger og live fodboldkampe, og er oplagt, hvis du vil samle folk til en udendørs oplevelse.

Læs mere om Havneparken

FILM FOR ALLE

Biografer

Kino Den Blå Engel er Kalundborgs biograf og et aktivt kulturhus med to sale centralt i byen. Biografen åbnede den 6. december 1958 under navnet Ny Kino og har siden gennemgået flere moderniseringer og navneændringer. Siden 2003 har den båret navnet Kino Den Blå Engel. Stedet forener moderne teknik med en intim og autentisk atmosfære, og danner ramme om filmoplevelser for både børn, unge og voksne. Programmet spænder fra aktuelle premierefilm og dokumentarer til udvalgte kvalitetsfilm og børneforestillinger.

Derudover afholdes der løbende koncerter, foredrag og andre kulturelle arrangementer i huset. Kino Den Blå Engel er en del af Kalundborgs kulturliv og fungerer som et sted, hvor film og musik mødes.

Læs mere om Kino Den Blå Engel

Den Gamle Biograf i Gørlev blev opført i 1916 og fungerede i mange år som byens biograf. I 2016 markerede bygningen sit 100-års jubilæum. Gennem de seneste årtier har huset udviklet sig til et aktivt kulturhus, drevet af lokale foreninger, herunder Medborgerforeningen og Pensionistforeningen .

Siden 1986 har Gørlev Filmklub haft til huse i Den Gamle Biograf og arbejder for at bringe kunstneriske og eftertænksomme film til Kalundborg-egnen. Den Gamle Biograf fungerer i dag som et samlingspunkt for kulturelle aktiviteter og arrangementer i Gørlev og bidrager til det lokale kulturliv.

Læs mere om Den Gamle Biograf 

  • Kino Den Blå Engel

    Vænget 4, 4400 Kalundborg

  • Den Gamle Biograf Gørlev

    Østerled 25, 4281 Gørlev