Kalundborg Kommune spænder fra kyst til land og byder på et varieret landskab med et tæt netværk af byer, landsbyer og levende lokalsamfund. Kommunen har omkring 60 byområder, og heraf har 20 byer mindst 200 indbyggere. Blandt dem skiller fem centerbyer sig særligt ud: Kalundborg, Høng, Gørlev, Svebølle og Ubby-Jerslev. De er i dag kommunens største og mest centrale byer og var samtidig omdrejningspunkter i hver deres tidligere kommune før kommunesammenlægningen i 2007: Kalundborg, Høng, Bjergsted, Gørlev og Hvidebæk.